29.09.2013
Dansk OG Nordisk mester - Guld til alle 3 mesterskaber i 2013!

Til nordisk- og dansk mesterskab, der i år blev afholdt i Vemmelev af MBRK(Møllebakkens rideklub), blev der sat et godt solidt punktum for stævnesæsonen for vores vedkommende! Vi blev med 4 udemærkede runder vinder af både det danske- samt det nordiske mesterskab. Både Ghost og jeg skulle lige igang, og blev også tæt forfulgt af Sheena Bendixen fra VKT, med blot 0.005 point til forskel efter den første runde obligatorisk. Med hiv og træk fik vi dog omsat de sidste 3 runder rigtig godt, og jeg kan nu kalde mig Danmarksmester for 12. gang, og Nordisk mester for 9. gang!

Hurra for en afslutning på et helt fantastisk år i voltigeringens tegn! 2013 vil for altid have sit helt eget kapitel i mine historiebøger!:-)


02.09.2013
Opvisning til "Hesten i fokus" i Skive

Så var Thomas Bisgaard, Ghost Alfarvad Z og jeg endnu en gang på farten.
Men denne gang havde vi også lille Avalon med i traileren. Vi skulle nemlig lave en opvisning i Skive, hvor der bagefter var mulighed for at prøve at voltigere.

Der var gang i den overalt på både travbanen og i rideklubben, og vi er glade for at være en del af programmet, så vi kan vise og fortælle lidt om vores fantastiske sport


25.08.2013
Opvisning til EM i Herning...

Publikumsmæssig bliver det nok ikke større... Opvisning til aftenshowet ved EM i herning lørdag aften var et brag af et show og det var fantastisk at være en del af.

Vi lavede opvisningen med ”Erna Iversen”(Peter Larsen). Der er gang i ham, og det var en rigtig sjov oplevelse at få med på vejen:-)

Det var Thomas Bisgaard, min reserve-longefører, der fik æren af at longere Ghost Alfarvad Z. Og til trods for, at vi ikke har så meget erfaring sammen, gik det bare over alt forventning! Ghost tog de mange tusind publikum
super cool trods klapsalver under selve opvisningen, og det var bare en helt utrolig fornøjelse - om end der var en smule nerver:-)


18.08.2013
GULD TIL EM!!!

Søndag d. 4. august 2013 vil for fremtiden stå som en helt speciel dag for mig. Det blev dagen hvor jeg ENDELIG kunne stille mig øverst på sejrsskamlen til Europamesterskabet i voltigering. Det er en livsdrøm der er gået i opfyldelse, og jeg må ind imellem stadig nive mig selv i armen:-) Det er bare helt fantastisk! 20 års hårdt arbejde blev for mit vedkommende omsat til den fedeste oplevelse nogensinde - HELT uden sammenligning! Kort opsummeret gik teamet ind og vandt 3 ud af 4 runder. Ghost blev kåret til stævnets bedste hest for individuelle damer, og præsterede sit bedste stævne nogensinde. Det må i særdeleshed tilskrives det kæmpe arbejde hans rytter, Julie Fog Møller, og ikke mindst hans longefører, Lasse Kristensens, udfører - Arbejde til perfektion. Jeg er ufatteligt taknemmelig og SÅ stolt af vores præstation.

Nedenfor kan du se og læse noget af det der er kommet i pressen:

- Artikel hos min sponsor Mustang Trailers

- Flere artikler fra Dansk Ride Forbund

- Interview af TVsyd

- Resultatlister fra Magna Racino(Stævnepladsen)


29.07.2013
EM... Here we come!

Fra d. 30. juli til 4. august 2013 afholdes EM i voltigering i Ebreichtsdorf, Østrig. Jeg er lige ankommet med vores super seje hestepasser, Julie Fog Møller, og to friske "drenge" i Mustang-traileren:-) Vi havde alle 4 en overnatning samt en formiddag på fold i tyskland, og er klar til dyrlægekontrol i morgen.

Hvis du er interesseret i at følge med i konkurrencen, så er der livestreaming fra konkurrencen på FEI TV. Den officielle EM 2013 hjemmeside lægger resultater og tidsplaner op løbende:-)

Jeg håber selvfølgelig på at bytte min sidste EM-bronze fra 2011 med noget mere ædelt metal, men det er virkelig et stærkt felt. Dog er jeg hernede med en rigtig god fornemmelse ift. min og hestenes form samt nogle rigtig fornuftige programmer, der i år, internationalt, har givet en sejr ved CVI Deurne, en andenplads ved CVIO Stadl-Paura og en andenplads ved CHIO Aachen. Lad os se hvad der sker de næste dage, og krydse fingre for at hele teamet topper 'som planlagt'...:-)


25.06.2013
Vandt 2 ud af 3 runder over verdensmesteren... på min reservehest

CHIO Aachen er blot overstået, og med et resultat som jeg kun kan være stolt af. Obligatorisk gik rigtig fornuftig og jeg førte, hvilket jeg også havde håbet og forventet af mig selv – efter at være ubesejret i den runde i snart 2 år i streg. Vi havde valgt at jeg skulle starte på min reservehest, Fruerholms Cato, for at være så godt forberedt til EM som muligt. Hvad der var meget uventet og helt ufatteligt var, at jeg også vandt det tekniske program. Jeg synes det gik super godt og pt. kunne jeg ikke have gjort det meget bedre, så allerede lige da jeg havde lavet mit afspring fra hesten var jeg yderst tilfreds. Da resultatet kom, og jeg havde ikke blot havde vundet programmet men også vundet det vi kalder ”artistisk score”, var jeg meget stolt, da det ikke er en af mine stærke sider, men noget som jeg har arbejdet ekstremt meget på det sidste år! Så det er bare fantastisk at al det hårde arbejde endelig lønner sig  I den sidste runde som var kür, var jeg lidt nervøs, og fokus glippede lidt fra starten. Cato var også lidt påvirket af mig og publikum, så vi fik ikke præsteret helt optimalt. Men trods alt var præstationen ikke dårlig, men blot ikke som håbet. Så alt-i-alt to rigtig gode vundne runder(...de vundne føles altid lidt bedre:-)), og en udmærket runde hvor det primært var fokus- og ikke selve programmet der glippede lidt. Her efterfølgende er jeg meget stolt af både temaet og mig selv, med vores valg af at afprøve min reservehest til det største internationale stævne på året, og så oven i købet lave så fedt et resultat. Selvfølgelig var det en satsning, men omvendt så fik Cato også en den bedste chance for at vise hvor god han er – Og han var rigtig god! Min førstehest, Ghost, var lånt ud til Emilie fra Norge som blev samlet nr. 19. Han var vidst ikke helt tilfreds med at blive fravalgt, så han gik ind og fik årets højeste hestekarakter på 8,8, nok bare lige for at fastslå, at han pt. er en af verdens bedste voltigeheste.


18.03.2013
Tidlig sæsonstart - i snestorm

Det var en kold fornøjelse at trække i stævnedragterne til årest første stævne. Men det var dejligt endelig at komme igang med stævner efter vinterens træning og mange forberedelser, og det blev også vel overstået og en masse erfaringer rigere til at arbejde videre med.


21.01.2013
Kreativ weekend med Michael 'Michi' Gnad

Weekenden har stået på den afsluttende sammensætning af mine programmer, søgning efter musik og herefter design af dragterne. Der ligger selvfølgelig mange måneders forberedelser og spekulationer foran denne weekend og får at vi kan få det hele på plads så hurtigt. Jeg håber at weekendens (og vinterens) arbejde kommer til at bære frugt i sæsonens løb, og at det bliver vel modtaget fra dommerne især, men også fra puplikum. Jeg selv er optimistisk og yderst tilfreds. Især mit Frie program synes jeg er i særklasse både hvad gælder øvelser, musik og dragten dertil :-)


13.12.2012
Juleshow i Voltigeklubben Thommysminde!

Traditionens tro blev året afsluttet med juleopvisinger fra alle voltige hold på VKT, hvor store som små fik lov til at vise hvor langt de var nået i årest løb. Trods 13 minus grader var der et mylder af børn og voksne som var mødt op til hygge og shows.


17.10.2012
Opvisning til JBK Show og hyldest

Ghost, Lasse og jeg fik den store ære at lave opvisning til dette års JBK show efter vores fantastiske sølvmedalje. Det er altid en fornøjelse at lave opvisinger og selvfølgelig rigtig fantastisk at blive hyldet en ekstra gang :-)

Samtidig var vi inviteret til både JBKs gallaaften samt DRF hyldest til medaljevindere. Det er utrolig dejligt at mærke at der bliver sat pris på vores resultat og dermed også vores hårde arbejde :-)


30.09.2012
Den 11. DM titel tilføjet..

Jeg kan kun sige at jeg er utrolig stolt af endnu engang at kunne kalde mig dansk mester, især pga. jeg jo ikke bliver yngre og stadig formår at udvikle mig, men også pga. der er flere unge og dygtige talenter med i gamet.


21.08.2012
Sølv til VM i Le Mans!

Se evt. på DRF´s hjemmeside indtil da. Den obligatoriske runde som jeg vandt, kan indtil videre ses her. Nøj hvor er det fedt!:-)


09.06.2012
Nordisk mesterskab i Stockholm

Jeg har søgt med lys og lygte for at finde en hest jeg kunne stille op på til nordisk mesterskab, hvor jeg ville forsøge at forsvare min titel som nordisk mester.

Desværre kunne Ghost ikke komme derop, men jeg kunne låne en svensk hest, som desværre blev skadet i sidste øjeblik:-(


20.05.2012
CVI Stadl Paura - GULD!

Jeg vidste på forhånd at Joanne Eccles ikke stillede op, og dette satte selvfølgelig mine forventninger for at vinde op! Konkurrencen skulle dog ikke være nem, idet at både østrigske Lisa Wild og italienske Anna Cavallaro, som begge bankede mig til worldcup i Leipzig - Ihvertfald i min kür, som de begge er rigtig stærke i!

Obligatorisk gik fremragende(det er godt nok sjældent at jeg siger det om min egen præstation), men med mit tekniske program, måtte jeg konstatere, at ændringer er nødsaget, da jeg igen blev slået godt og grundigt af bla. italieneren.

Jeg var på ingen måde tilfreds med min præstation i kür, men vandt samlet, omend lidt for snævert - Men det var godt nok fedt at vinde!


29.04.2012
CVI Ermelo - Sølv...

Igen i år var mit første store internationale stævne CVI i Ermelo, Holland. Det er altid en fornøjelse!

Det var et virkelig stærkt felt med flere af mine klart største konkurrenter heriblandt Joanne Eccles, der vandt EM(og VM), og fem af tysklands absolut bedste voltigører, heriblandt sidste års sølvmedalje-vinder ved EM, Sarah Kay.

I det obligatoriske program fik jeg bevist, at topformen er lige ved at melde sig, da jeg gik ind med Ghost og lagde mig i spidsen med karakteren 8.253 foran Joanne på andenpladsen med 8.104.

Jeg har haft en masse besværligheder med at sammensætte et godt teknisk program, hvilket desværre også kom til udtryk i anden runde, hvor jeg kun opnåede en samlet tredjeplads. Det betød også, at jeg havde lagt et ekstra pres på mig selv for holde min placering i toppen. Heldigvis gik min kür rigtig godt, og kun med enkelte usikkerheder, hvilket gav mig en sikker andenplads - Desværre stadig 0.259 efter Joanne.

Når det er sagt, så var det en rigtig god start på sæsonen:-)


06.02.2012
Dragter, musik og kooreografi på rekordtid!

Efter en intensiv weekend er der virkelig ved at være styr på de sidste detaljer forud for dette års sæson! Fredag efter arbejde stod den på to timers træning med den amerikanske voltigør, Devon Maitozo, der i samarbejde med VKT var blevet fløjet til Hvejsel, dk:-) Efter et par givtige timer, med et par nye idéer til den næsten færdige kür samt teknisk program, gik det videre til Sörup, lige syd for grænsen, hvor jeg lørdag og søndag trænede flere grupper og enkelt-voltigører, der alle var udtaget af det tyske Schleswig-Holstein forbund. Søndag efter sidste træning fortsatte jeg så videre til Bremen, hvor både min kooreograf og min designer begge stod klar. Og hu-hej, i løbet af de næste 24 timer fik vi lavet det færdige udkast til mine nye dragter, vi fik klippet ny musik til kür samt teknisk program, og sidst men ikke mindst fik vi også helt styr på alle overgange mellem mine øvelser. Så alle de ting der tit har voldt månedlange kvaler, blev bare klaret i en håndevending med det super gode og dedikerede team jeg har i ryggen:-) Så stor tak for musik til Jeff og Michi - Stor tak til Silke for de fantastiske design af dragter samt alt syarbejdet - og ikke mindst en kæmpe krammer til Michi for at give mig styr på det hele.

... og så slutter vi lige af med en smiley;-)


22.01.2012
Worldcup i Leipzig - Sikker top 3

Ved worldcup-stævnet Partner Pferd i Leipzig her i weekenden, skulle jeg for sidste gang lave min 2011-kür i to runder, mod det til dato hårdeste felt i denne vinters Worldcup. Jeg kan vidst rolig sige, at jeg var temmelig 'spændt' på min egen præstation, da de ugentlige træninger de sidste par måneder, primært har været fokuseret mod mine nye programmer.

Mine to runder var ikke perfekte, men klart bedre end sidste års sølvvinder fra VM, som dog for nyligt har fået en ny hest. Samtidig med usikkerheden pga. den manglende fokuserede træning samt de knap 3000 tilskuere på finale-dagen, så bør jeg nok være helt tilfreds med min placering på nederste trin af podiet:-)


19.10.2011
Onsport.dk - Kür på træhest

Her er lige et klip mere fra vores træning:-)

Worldcup-stævnet i Kiel var sidste gang jeg lavede den viste kür fra klippet. Tilgengæld er jeg akkurat lige begyndt at sammensætte en ny til næste år! Det er rigtig fedt at være 'tvunget' til at lege rundt på træhesten, og bare prøve nogle af alle de idéer af, der er kommet gennem det sidste år! Men samtidig også lidt hårdt, når øvelserne ikke lige er praktiserbare:-)



17.10.2011
Worldcup stævne ved Baltic Horseshow i Kiel - En tredjeplads med marginalerne imod mig

Weekendens ekstraordinære stævne til Baltic Horseshow i Kiel var virkelig en oplevelse udover det sædvanlige! Med Lasse Kristensen som longefører og Julia Møller som staldpasser, var teamet klar til at levere en god præstation i to gange kür henover weekenden. Med et felt på ti deltagere, hvor otte var fra verdensranglistens top-ti, var der virkelig gjort klar til en tæt og spændende kamp. Første runde gik virkelig godt - jeg fik en samlet score på 8.700 for min kür, hvilket var hele 0.300mere end til EM! Det bragte mig til en sikker andenplads med kun 0.133 op til Sarah Kay fra Tyskland, som virkelig også leverede en flot og fejlfri kür! Anden og sidste runde var ekstra spændende for mit vedkommende, da jeg øjnene muligheden for at slå Sarah Kay(som blev nr. 2 til EM) af pinden:-)

Runden gik virkelig godt, men filtet havde desværre forskubbet sig bagud på Ghost, så efter mit spring landte jeg så langt tilbage på bagparten, at jeg et øjeblik mistede balancen og måtte hope af. Jeg var hurtigt oppe igen, og fik gennemført resten af min kür uden nerver, og var faktisk godt tilfreds med min præstation da jeg løb ud af banen. Når man ryger af i sit program, så får man et fratræk på 2 i sin udførsel, som samtidig tæller dobbelt... Så selv om jeg havde et godt forspring fra første runde, så var det ikke nok til at holde Lisa Wild fra Østrig bag mig. Det var som sagt super sjovt, uovertruffen stemning, lilla lys og spotlight og en ganske udemærket præstation fra vores side:-)


12.10.2011
Nr. 5 på verdensranglisten - Worldcup here I come!

Oven på en ellers udemærket sæson, havde jeg regnet med en lang, kold og mørk vinter på ryggen af min træhest... Men FEI ville det åbenbart anderledes, så nu skal jeg til to World Cup-stævner henover vinteren:-) Det første er allerede i den kommende weekend i Kiel, hvor jeg stiller op på VKT's hest, Ghost, med Lasse Kristensen som longefører. Det er samme opstilling som både til EM og NM/DM, hvilket jo fungerede rigtig godt! Derudover er jeg også udtaget til World Cup-stævnet i Leipzig til februar. Jeg glæder mig SÅ meget!:-)


11.10.2011
Onsport.dk på besøg til en hyggelig træning

Onsport.dk var forbi til et kort indslag om voltigering. I kan se indslaget streamet her.

Desværre er Romantinn ikke med på de helt store 'badutspring' endnu, men han tager sig nu godt ud som linselus;-)

Den skarpe iagttager vil nok bemærke, at jeg kommer til at kalde mig selv ni-dobbelt Nordisk mester - Det er jo ikke helt sandt, men jeg håber på at det er om et års tid:-)



26.09.2011
Guld til DM for tiende gang -Nordisk mester for ottende!

Som overskriften siger, så kunne sæsonen ikke afsluttes på en bedre måde:-) Teamet var det samme som til EM, hvilket fungerede optimalt endnu engang! Det var som altid en fornøjelse, at stå ved siden af alle de talentfulde unge voltigører vi har herhjemme i Danmark, men heldigvis fik de ikke skubbet mig af pinden endnu:-)

Betina og Romantinn var også en tur på banen, dog uden for konkurrence, men så de lige kunne afprøve deres nye samarbejde.



22.08.2011
Bronze ved EM 2011 i LeMans

Her i slutningen af en meget hård sæson, hvor teamet har været sat på forskellige prøver, lykkedes det os at beholde vores bronzemedalje fra EM 2009 i Malmø. Med Lasse Kristensen som longefører, og på VKT´s hest, Ghost, holdt vi en sikker tredjeplads gennem alle fire runder - dog var nerverne helt uden på tøjet i vores sidste kür, og det var SÅ fedt at se vi holdte vores placering!

Da vi desværre mistede Cadillac tidligere på sæsonen, kunne Betina desværre ikke deltage ved EM. Men derimod stod EM-ugen for Betina, i træningslejr med hendes nye voltigehest, Romantinn. Han virker rigtig lovende, men er desværre kun 6 år gammel, så mangler en del træning endnu! Billederne er på vej!





07.10.2010
VM dagbog

Så er der taget hul på WEG i Kentucky!

Her kan du følge med i, hvordan det går mig.





30.08.2010
Nyt sponsorsamarbejde indgået med Mustang hestetrailer

I denne sæson har vi fået en ny støtte til vores team, nemlig Henrik Nissen, som er medejer af Camplet. Mustang trailer er en dansk produceret trailer, hvor filosofien bag bygger på kvaliteten, designet og funktionaliteten er i top. Det er et meget positiv samarbejde, som vi har indgået. Jeg er utrolig glad for at  køre med deres trailer da jeg i årenes løb har kørt med mange forskellige trailere, men ingen har levet så godt op til mine krav og forventninger som Mustang trailer. Så vi ser frem til et godt samarbejde.

Læs mere om Mustang trailer på www.camp-let.com


 


16.08.2010
Til USA uden hest…

Efter en lang og hård sæson er det desværre ikke lykkes, som vi havde håbet, at få en hest med til W.E.G i Kentucky. Vi synes ikke at Cadillac har vist helt sikkerhed nok til de stævner han har været med til, så han kommer ikke med til USA. Desværre er Rebus gået hen og pådraget sig en seneskade, så han er også udelukket af W.E.G. Meget surt lige her kort tid inden. Jeg har været heldig at finde to andre amerikanske heste, som bliver stillet til rådighed for mig. Det er selvfølgelig ikke det samme at skulle stille op på en fremmed hest. Men vi håber stadig på et godt resultat og vi har sat alt ind på at det skal lykkes alligevel. Jeg rejser allerede til USA d. 3. september for at komme over og træne på dem, og derefter udvælge,  hvad for en som jeg kan præstere bedste muligt på.


 


14.08.2010
Opvisning for Kræftens bekæmpelse på Vilhelmsborg den 14. august. 2010.08.28.

Endnu engang har Lonny Kjær stavlet et kæmpe arrangement på benene for at salme penge ind til kræftens bekæmpelse. Vi er glade for at kunne hjælpe til med at støtte hendes store arbejde for denne sag.


 


19.17.10
Så kan vi igen kalde os Nordiske mestre

Stævnet blev afholdt i Ørestad i Sverige og med fire gode runder kan vi nu kalde os nordiske mestre for 2010.


 


12.07.2010
Ingen i teamet var på toppen til stævnet i Aachen d. 7-11 juli 2010:

Stævnet i Aachen viste os, at vi stadig har et stykke vej for at toppe til W.E.G i Kentucky til oktober. Det var en noget skuffende 8. plads som vi måtte sande efter en dårlig sidste runde i finalen. Jeg var ikke mentalt stærk nok til at præstere det bedste jeg kunne og Rebus og Betina havde heller ikke det sammespil, som vi har set tidligere på året. Men heldigvis er der tid foran os for at lave de nødvendige justeringer, for at nå målet som er medalje til W.E.G i oktober.


 


03.07.2010
Longefører kursus på Thommysminde centeret d. 2-3. juli 2010

Voltigeudvalget afholder i disse dage et longefører kursus med den tyske træner Reiner H., som er meget dygtig til longering og optræningen af voltige heste. Vi havde både Cadillac og Rebus med og det var rigtig god inspiration og meget lærerigt især for Betina, men også for vores samarbejde imellem.


 


28.06.2010
Stævne i Krumke i Tyskland d. 25-27 juni 2010

Dette stævne var det første jeg var til efter min hjernerystelse og formen var ikke spidset helt af inden afgang, så vi tog det som et træningsstævne for Cadillac og for at jeg kom i gang. Alt i alt gik det meget godt. Vi sluttede som nr. 4.


 


18.05.2010
Trafik uheld

Efter en kæmpe succes ved stævnet i Østrig, fik jeg en meget brat landing, da jeg var involveret i et lille uheld. Her pådrog jeg mig en hjerne rystelse som jeg har døjet med en måned. Det var noget af en nedtur, da vi var topmotiverede for at fortsætte vores arbejde efter succesen i Østrig. Og vi havde allerede lavet plan for hvad næste skridt var. Desværre måtte jeg aflyse to danske stævner, og hermed mister vi jo lidt erfaring. Men hvis vi ser positivt på det, så har min krop fået en pause midt i en ellers meget hård sæson og hermed mindskes risikoen for skader. Derudover har Betina kunnet fokusere på hestens træning, når jeg ikke har været der, og jeg var meget positivt overrasket over at vende tilbage til træningsbanen og se resultatet. Jeg er næsten på toppen igen, og håber at blive klar til stævnet i Krumke (Tyskland) i uge 25. Ikke mindst for at få hesten ud til stævne og samle erfaring til VM. Men jeg skal selvfølgelig selv vurdere at jeg kan klare det. 


 

17.05.2010
Guld ved internationalt stævne i Østrig d. 20-23. maj. 2010

Det var en kæmpe succes og sejr for os at vinde stævnet. Vi kom kanon fra start med nogle stærke obligatoriske øvelser. Første runde kür var jeg bestemt ikke tilfreds med, men holdt førerpositionen. Teknisk program udførte jeg meget overlegent og finale-küren var også ok, men med plads til forbedringer. Vores mål med stævnet var at komme stærkt fra start, og det må man sige vi gjorde. Og at vinde alle fire runder giver god selvtillid og motivation. Vi har arbejdet meget på vores samarbejde mellem hestene, Betina og jeg selv gennem vinteren og til vores første stævne i DK satte dette sit præg. Det ville vi igen vise internationalt, hvor der er større pres på os alle. Og dette mål opnåede vi til UG. Rebus har endnu en gang bevist at jeg kan stole på ham, hvilket jeg tidligere har haft svært ved. Så det er et kæmpe skridt på vejen mod Kentucky


 


08.05.2010
Åbent hus på Syvhøjegård

Niels Osterland åbnede dørerne til hans rideetablisement for alle interesede i heste og mennerskerne bag ridesporten. Der var opvisning i dressur af bla. Uni Don Diego, træning af ungheste i longe med fokus på grundprincipper fra Monty Roberts, fremvisning af Niels´ nye føl og så lavede jeg også to opvisniger. Den første, hvor jeg fortalte lidt samtidig om, hvad voltige egentlig er og den anden, hvor jeg udførte mine programmer til musik og med mine konkurrencedragter på. En kæmpe tak for den store støtte, som vi fik på denne dag.


 


26.04.2010

Cadillacs første CVI stævne Ermelo i Holland
den 22-25. april 2010

Vi havde udvalgt Holland som Cadillacs første internationale stævne. Vi var noget spændte på det, efter han i Møllebakken havde haft to knap så gode runder. Men vi var ved godt mod, og stolede på ham. Dette beviste han også vi havde god grund til. De to første runder præsterede han det bedste han havde lært. Vi vidste vi stadig manglede lidt træning af hans balance og galop, så vi kunne ikke forlange mere. Vores tredje runde var teknisk program, og der gik han helt suverænt, hvilket giver mig mulighed for at lave et endnu bedre program, så her gik det hele op i en højere enhed. Fed følelse J Sidste runde var kür, og her var Cadillacs kræfter og overskud brugt op. Betina mistede lidt kontakten til ham, og jeg kom ud af balance med ham, så han havde endnu sværere at bære det. Men trods alt var vi meget tilfredse med hele stævnet og hans præstation. Vi sluttede som nr. 4.


 

 

12.04.2010
Årets første danske stævne i Møllebakke d. 10-11 april 2010

Efter en lang og meget kold vinter i gymnastik sko i ridehallen, glædede vi os meget til at komme til stævne og vise hvad vi havde trænet. Ligeledes for at se hvor langt vi var nået og hvad vi skulle arbejde videre med. Det var Cadillacs andet stævne og han skulle også lige bruge de første to runder til at falde til. Men det var trods alt positivt at have ham med, da Betina virkelig føler at han forsøger at præstere sit ypperste. Og min tillid til ham blev ikke brudt trods et lille bukkespring.
Rebus var også med. Han er en lidt nervøs hest, men vi har arbejdet meget med kontakten og roen i vores arbejde med ham. Og man må sige at han leverede et af sine livs præstationer. Jeg har altid haft svært ved at stole på ham, men ham og Betina beviste til dette stævne, at deres samarbejde og hårde vinterarbejde er lykkes.


 


05.-06.12.2009
Inspirations weekend med Michael Gnad

I weekenden har jeg været i Tyskland hos min hjælpetræner Michael Gnad, der lige som sidste år vil hjælpe mig med at finde musik, dragter og nye programmer til mig.






01.12.2009
Milano er gået på pension

Efter 9 år med voltige, 2x sølvmedalje ved VM, 1x sølvmedalje til EM, 5xguldmedalje til DM, 2xguld til NM og sidst men ikke mindst en helt fantastisk sæson 2009 med Bronze medalje EM, som afslutning på vores lange, dybe og ubeskrivelig fantastisk samarbejde er Milano gået på pension som 20 årig. Lene Damgaard Nielsen, der bor ved Gadbjerg passer og plejer ham. Han går sammen med hendes andre heste på enorme folde med skov, hvor han kan få lov at nyde livet.

Milano vil altid have en speciel plads i mit hjerte og altid mindes med glæde.








26.-27.09.2009
Stævne i Billund med Rebus og Stolpegårdens Cadillac

Dette var årets sidste stævne og Cadillac første voltigestævne. Han havde blot gået voltige i 1½ mdr. så mine programmer var lavet til hans niveau. Men han klarede det suverænt. Så nu ligger der bare meget dressur arbejde for at forbedre hans galop lidt til kommende sæson, og så bliver det spændende at se ham til internationale stævner.






05.09.2009
Opvisning for St. Hippolyt til Hestenes dag

Hestenes dag blev afholdt på Skive Trav- og Skive Rideklub, hvor vi lavede 2 opvisninger for min sponsor St. Hippolyt. Dagen var til for at oplyse om alle hestesportens discipliner.






23.07.2009
Opvisning til Frijsenborg Horse Explorer
d. 23 august 2009

Igen havde vi fornøjelsen af at lave opvisning til Frijsenborg Horse Explorer. Der var godt vejr og trods lidt problemer med musikken, viste vi vores programmer, som vi vandt bronze med til EM. Milano elsker show og viste sig fra sin bedste side.





04.08.2009
Bronze til EM i Sverige

Den 29. juli - 2. august blev der afholdt EM i Malmø i Sverige. Det blev til en flot bronzemedalje.

De første to runder kom vi ikke så godt fra start. Men vi sluttede med to ualmindeligt gode runder i finalen, hvor alting gik op i en større enhed mellem hest, mig og min longefører.
Det var et rigtig godt come back efter min knæskade som jeg pådrog mig i 2006. 
 
Derudover var det en fantastisk afslutning på mit samarbejde med Milano, som nu går på pension. Sammen har vi nu 1 x sølv til EM, 2x sølv til VM og nu en bronze medalje med i samlingen, hvilket gør os til et af de mest vindende par.

Læs evt. mere på DRF's hjemmeside og Skanderborg Ugeavis.




23.07.2009
Endnu et nyt medlem til stalden. 

Lige inden EM købte vi en ny hest til samlingen. Stolpegårdens Cadillac, en 6 års vallak efter Carpender. Aldrig har jeg oplevet en hest som har ”leget” så godt med de første par gange, som han gjorde da vi var ude at prøve ham. Han mangler stadig lidt grundtræning inden han kan gå intensiv voltigetræning, men han er en yders spændende hest at arbejde med.





21.07.2009
Fornyet kontrakt med min sponsor St. Hippolyt.

I Juli måned fik jeg den glædelige nyhed, at Hippolyt ville indgå en fornyet sponsoraftale med mig i de kommende år som aktiv voltigør. Dette hjælper mig og mine heste utrolig meget. Jeg kan altid få den optimale rådgivning og mine heste får det foder, de skal have for at fungere og yde optimalt.

Læs pressemeddelelse




14.07.2009
Opvisning til Jydsk Rideuge d. 14. juli 2009

Opvisningen var Milanos, Betinas og min general prøve inden EM. Det gik uden tvivl rigtig godt, og nu var det kun de aller sidste ting jeg skulle pudse af inden EM





29.06.2009
CHIO- Aachen 25-28. juni 2009

Til stævnet i Aachen var Rebus desværre ikke klar som planlagt, så jeg så mig nødsaget til at låne en hest. Det blev den danske hest Tjekko med Lasse Kristensen som longefører. Betina var med for stadig at følge mig, dog for første gang på sidelinien. Vi sluttede på en samlet 6. plads.





22.06.2009
Guld til Danmarksmesterskaberne i Hvidovre
19.-21. juni 2009

Til årets DM genvandt jeg titlen som Danmarks bedste voltigør for 8. gang. Igen med Milano ved min side. Det var min og Betinas 3. guld medalje sammen; men forhåbentlig ikke den sidste.





15.06.2009
CVI-stævne i Krumke/Tyskland 11-14. juni 2009    

Dette stævne blev, for os, et vendepunkt i denne sæson. Efter min skade har det været svært at komme op og blande sig i toppen. Men med min ”medaljeveteran” Milano slog vi igennem. Sammen med Milano har jeg meget stævneerfaring og mange medaljer og han gav mig det sidste selvtillid og tryghed efter skaden til, at indtage 1. Pladsen i de tre første runder. Desværre så vi os slået i sidste runde og sluttede som nummer 2.





01.06.2009
Stævne i Bramming d. 30-31. maj 2009

Cobra var med til sit første stævne. Vi startede uden for konkurrence, da han ikke var klar til kür. Det vigtigste for Betina og jeg var, at han fik en god oplevelse. Han tog det hele med oprejst pande.





25.05.2009
CVI-stævne i Stadl Paura/Østrig d. 21-24. maj 2009

Stævnet i Østrig var mit anden stævne og mit første CVI-stævne sammen med Rebus. Det har taget os lang tid at finde rytmen sammen og det kunne jeg også mærke da vi var afsted sammen. Han var lidt anspændt og det smittede af på mig. Eller også var det omvendt! Vi sluttede som nr. 6, hvilket vi var ganske godt tilfreds med, da vi sammen havde lært en masse alle tre.





15.05.2009
CVI stævne i Holland 1.-3. maj 2009

Så blev det tid til årets første internationale stævne. Jeg var desværre så uheldig, at Milano snublede to dage inden afgang, og desværre pådrog sig en mindre skade.

Jeg fik i stedet lov til at låne en britisk hest ved navn W.H. Bentley, og trods blot én enkelt træning på hesten, lagde jeg ud med at føre i de obligatoriske øvelser. Der var dog lidt usikkerhed i mine kürøvelser og jeg sluttede på en 2. plads. Jeg er selv yderst tilfreds med resultatet - en rigtig god start på sæson 2009.





03.04.2009
Køb af ny hest

Den 1. april købte jeg hesten Cobra. Han er en 7 års DV vallak efter Carano. Har tidligere været brugt til springhest. Han har et dejligt temperament, og han ”legede med” fra allerførste gang jeg afprøvede ham i voltige, så jeg håber, at han bliver en del af mit team mange år frem.





30.03.2009
Stævne i Møllebakken 28.-29. marts

Så blev det tid til årets første stævne, der blev afholdt på Møllebakkens Rideklub. Jeg startede på Rebus og synes jeg havde nogle gode runder, dog er der som altid, en masse at tage fat på efter sæsonen første stævne. Det var meget lærerigt, og træningen fortsætter med kurs mod næste stævne som er i Holland i starten af maj.





16.03.2009
Træning i Tyskland med Nicola Ströh og Michael Gnad 13.-15. marts

Denne weekend havde jeg årets tredje træning med Nicola og Michael. Jeg havde Rebus med til træningen. Igen var det succes og vendte hjem med masser af træningsopgaver at tage fat på. Samtidig fik jeg prøvet mine nye dragter så det er spændende at prøve dem på hesten.





10.03.2009
Marie stopper

Efter 3 års tæt samarbejde med Marie Brandt har hun valgt at stoppe med at voltigere. Grunden er manglende motivation til at arbejde 100% fokuseret og lægge alt andet til side for at være med i toppen. Hun er dog stadig en del af teamet og vil hjælpe lidt til med hestene i hverdagen.

Jeg kan kun sige tak for tre gode år i tæt samarbejde :-)





08.03.2009
Åndedrætskursus

Som et supplement til min daglige træning, har jeg fulgt op på kursus om åndedrættet. Jeg var på et lignende kursus i 2007. Arbejdet med åndetdrættet er et fantastisk redskab for mig at bruge, både når jeg arbejder sammen med hesten til træningog stævner, i stressede situationer samt i hverdags situationer.





15.02.2009
Dressurkursus med Juan Martin Vazquez

Ud over at forbedre mig i voltige, er det også vigtig for mig at blive bedre til dressuren, da det er en stor del af hestenes træning i dagligdagen. Derfor var både Betina min træner/rytter og jeg til dressur kursus med den spanske dressur rytter Juan Martin Vazquez, som er uddannet på den spanske rideskole i Jerez. Betina red hendes egne to heste, samt min hest Rebus og jeg selv fik undervisning på Amigo. Det var meget lærerigt og vi fik en masse nye ”redskaber” til at forbedre vores ridning.

www.pre-andalusier-juanmartinvazquez.com






28.01.2009
Opvisning på Flyinge i Sverige

Lørdag den 24. januar 2009 lavede jeg opvisning på Flyinge ridecenter i Sverige. Flyinge er Sveriges svar på Danmarks Vilhelmsborg, og her afvikles EM den 29. juli - 2. august, så det gav mig en optimal forberedelse til EM.

Opvisningen var på min hest Achim sammen med det svenske landshold.





28.01.2009
Nye programmer med koregrafi, musik og dragter

I Weekenden den 16.-17. januar 2009 var jeg i Tyskland, hvor jeg i samarbejde med Nicola Ströh og Michael Gnart, som er professionel danser, fik sammensat mine nye programmer for den kommende sæson. Det var meget spændende at arbejde sammen med dem begge.




15.11.2008
Velkommen til High Quality Amigo

Efter lang tids søgen har vi endelig fundet en ny hest til vores team.

High Quality Amigo er en tysk varmblodshest på 9 år og 176 cm i stang. Han har tidligere været brugt til dressur og spring, og vi glæder os til at introducere ham til voltigering.

Vi fortsætter dog vores søgen efter en hest mere, til at tage over for Milano, når han en dag besluttet sig for at gå på pension.






07.10.2008
Dansk og Nordisk Mesterskab 2008

Så er DM/NM vel overstået!

Stævnet blev afholdt i weekenden 26.-28. september i Billund Sportsrideklub.

Hele teamet ydede en god præstation, og havde en rigtig succesfuld weekend.

Jeg havde 4 gode runder, og er meget tilfreds med resultatet; Guld i begge mesterskaber og medalje til Milano for bedste hest i klassen "Individuel".

Marie Brandt startede ligeledes på Milano og fik 2 flotte sølvmedaljer i begge mesterskaber.

Alt i alt en rigtig god weekend som har givet masser af motivation til den kommende sæson, det var samtidig også en god afslutning for Milano, da dette stævne formegentlig blev afslutningen på hans internationale stævnekarriere.

Se resultaterne fra DM/NM her





30.07.2008
VM dagbog for hele det danske team ...

Her kan du følge med i, hvordan det går os i Tjekkiet dag for dag.




27.07.2008
World Vaulting Championships

Så er vi ankommet til Brno, Tjekkiet.

Se pressemeddelse om VM under presse







06.07.2008
Næste stop VM Tjekkiet

Efter to års hård kamp, er jeg nu helt ovre min knæskade. Jeg er i god fysisk form og igen klar til internationale stævner. Næste stop er VM i Tjekkiet 29. juli – 3. august, hvor jeg håber på et godt comeback.

Jeg starter på min vallak Milano, som jeg tidligere har vundet én EM og to VM sølvmedaljer med.

Marie Brandt deltager også i dette års VM på Milano og satser på en finaleplads.







15.03.2008
Hingstekåring i Herning 2008

Igen i år havde vi fornøelsen af at lave show til Hingstekåring i Herning. Temaet var Batman og Catwoman. Devon Maitozo (USA) havde rollen som Batman, jeg selv rollen som Catwoman og Marie Brandt var Robin.







15.02.2008
Apassionata i Odense og Forum, København

Min sæson startede tidligt i år, og man må sige at det var lige på og hårdt. Sammen med Marie Brandt lavede vi show til Apassionata i Odense og København. I alt fire opvisninger på tre dage i Odense og tre opvisninger over tre dage til et fyldt Forum i København.

Vi havde Milano med og Sarah Vingaard trådte til som longefører. Milano var lidt anspændt den første aften, men da Sarah og Milano har arbejdet sammen gennem mange år, fandt de hurtigt hinandens rytme igen.






23.09.2007
En udfordring ...

Efter en lang sæson i 2007 uden stævner, kunne jeg mærke at der skulle ske noget. Jeg udfordrede mig selv og besluttede at stille op til Miss Fitness på blot 23 dage. Det var en kort forberedelse, da jeg både skulle nå diæt, muskeltræning og lave et frit program med koreografi, musik og tøj. Jeg fik hjælp fra Anja Nielsen som tidligere har vundet Miss Fitness.

Det var en uforglemmelig oplevelse at være med, og resultatet var også over al forventning, da jeg sluttede som nr. 5 ud af 12 piger.






26.09.2007
DM GULD 2007

Til DM i Billiund sportsrideklub startede jeg på Achim. Han gik rigtig godt, og sammen med Betina Gårdsmand Nielsen som longefører løb vi af med guldet.






August 2007
EM Kaposvar 2007

Jeg kom desværre ikke til start ved EM i 2007, da jeg ikke følte mig helt klar med mit knæ, og derfor ikke turde løbe risikoen. Jeg var dog med som hestepasser for Marie Brandt der havde kvalificeret sig. Hun startede på Domingoi med Betina Gårdsmand Nielsen som longefører og præsterede to rigtig gode runder. Desværre nåede hun ikke i finalen, men sluttede lige udenfor som nr. 16.






20.06.2007
Nordisk Mester 2007

Weekenden den 15-17. juni var Marie Brandt og jeg til CVI stævne og Nordiske mesterskaber i Uppsala i Sverige. Det var et succesrigt stævne, da vi både høstede sølv og guld. Trods knæskaden er jeg stolt over, stadig at kunne kalde mig Nordisk Mester.






13.03.2007
Opvisning til Herning Hingstekåring for ridemagasinet Equipage

Opvisningen var en såkaldt clinic, hvor jeg kommenterede Marie's voltigering. Dette skulle gerne give tilskuerne et større indblik i voltigesporten, og hvad der kræves af hest og rytter.






28.01.2007
Fortsat sponsorsamarbejde trods knæskade

Trods en tvivlsom kommende sæson pga. knæskaden, har både JF Emballage A/S og St. Hippolyt valgt fortsat at støtte mig og mit team.






10.11.2006
Nyt korsbånd

Til et CVI stævne i Holland i starten af juli i år sprang jeg mit forreste korsbånd i mit venstre knæ under et afspring. Det 3. oktober var jeg under kniven og fik dette rekonstrueret og er nu under hård genoptræning, så min knæ kan blive klar hurtigst muligt.






02.10.2006
Achim til DM

Achim havde sin stævnedebut som voltigeringshest til DM i Billund i starten af oktober og klarede det med bravour, så det lover godt for den kommende sæson.






03.09.2006
Ny træner/longefører

Pga. studie og arbejde har Sarah Dahl Lauersen været nødsaget til at stoppe i teamet efter 4 gode år som træner/longefører. Betina Gårdsmand Nielsen har i flere år fungeret som hjælpetræner i hverdagen og vil nu være min primære longefører ved stævner og opvisninger.






01.02.2006
Ny hest

Jeg har i januar 2006 købt en ny hest. Han er tidligere dressurhest og er nu startet med hans nye karriere inden for voltigering. Jeg håber selvfølgelig på at han bliver en voltigehest i verdensklasse og selvfølgelig også en trofast partner.