Navn: Rikke Laumann
Født: 29.03.1983

Jeg er født og opvokset på Sjælland, men flyttede i 2001 til Silkeborg for at satse alt på voltigen. Nu bor jeg i Resenbro, lige udenfor Silkeborg, sammen med min helt igennem fantastiske kæreste, Martin.

Til dagligt arbejder jeg som management supporter hos STARCO Europe A/S. Det er et meget alsidigt arbejde, der giver mig en masse spændende udfordringer, hvilket jeg er utrolig glad for. Derudover er jeg også så heldig at det flexibelt så jeg har mulighed for at udleve mine voltige-drømme helt ud, samt at det fra start 2013 har givet mig mulighed for at starte på HD. Dog kun et enkelt fag til at starte med, for ikke at tage tid og energien fra voltige, men jeg tror på det er vigtig at udvikle mig på flere fronter.

Jeg har hele mit liv udelukkende brugt min fritid på hestene og min egen træning, men Martin har igennem de seneste år lært mig at sætte tempoet en anelse ned, så ikke alle de store øjeblikke drukner i nye målsætninger. Han støtter mig 100% i min sport, men har vist mig, at vejen til succes også er fyldt med mange andre ting, og drejer sig om alle aspekter af livet og ikke blot hård fokuseret træning.

Jeg træner stadig lige så meget som tidligere, men jeg har i øjeblikket ikke mine egne heste som jeg skal træne. Det savner jeg selvfølgelig utrolig meget, men det giver mig større frihed til at træne, drømme og nyde livet med min kæreste.

Sidestillet med almindelig ridning, stiller voltige også store krav til udøveren, da der kræves en rigtig god kondition, smidighed, kropskontrol, koordination, styrke samt mentalt fokus for at være med på topplan. Selvom voltigen kræver meget af mig, både træningsmæssigt og økonomisk, er det det hele værd. Jeg har hele mit liv elsket gymnastik og atletik, og det betyder meget for mig at være i fysisk god form. Hestene har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og i voltigen kan jeg kombinere begge mine lidenskaber.

Mine mål for fremtiden er stadig at være med helt i toppen af voltigesporten. Jeg er begyndt at spekulere mere i min egen uddannelse men er pt. ikke klar til at drosle ned for voltigen. Tværtimod så er mit 'drive' blot blevet større for at udleve mine voltige-drømme.

Mine resultater

Min voltigehistorie

Vejen til verdenseliten i voltige har været brolagt med træning, vilje og en lyst til at blive en af verdens bedste til det, jeg syntes er en af de mest kraftfulde og graciøse idrætsgrene i hele verden.

Lige siden barnsben har jeg dyrket mange former for idræt blandt andet svømning, gymnastik og atletik, men efter nogle år fandt jeg dog ud af, at heste var det helt rigtige for mig. Hestene, voltigen og skolen fyldte snart hele min dag.

Overgangen fra klubniveau til verdenselite kom i 1997, hvor jeg blev en del af et af verdens bedste voltige teams med base i Silkeborg.  Holdet repræsenterede Danmark til WEG (World Equestrian Games) i voltige i 1998, hvor vi endte på en 6. plads, hvilket er det bedste resultat Danmark nogensinde har opnået i gruppe-voltigering ved et WEG.

Efter WEG 1998 blev holdet nedlagt, og jeg fortsatte min daglige træning med fokus på den individuelle del af disciplinen.

I 1999 begyndte jeg at træne med Danmarks hidtil eneste verdensmester i voltige, Thomas Fiskbæk, og hans bror Johnny, som dengang var landstræner for Sverige.

Denne kombination bar frugt, og allerede i foråret 2000 vandt jeg bronze til sæsonens første CVI (internationale stævne) i Frankrig og guld til CVI Malmø. Senere vandt jeg mit første danske såvel som nordiske mesterskab, og til VM i Tyskland fik jeg en fornem 5. plads.

Dette var også året, hvor jeg købte Milano. Den viste sig at udvikle sig til en af verdens bedste voltigeheste.

I 2002 afsluttede jeg min HF-uddannelse i Silkeborg med et gennemsnit på 9,1 og valgte derefter at satse 100% på voltigesporten. Dette år vandt jeg både DM, CVI Malmø og en sølv-medalje til WEG i Jerez de la Frontera i Spanien.

2002 blev også året, hvor jeg knyttede et såvel personligt som træningsmæssigt venskab med en af verdens hidtil største voltigestjerner, den tyske flerdobbelte verdensmester Nadia Zülow. Det har de seneste år givet mig muligheden for at træne sammen med hende og lære af hendes årelange erfaringer.

I 2002 var jeg desuden på et syv ugers træningsophold i Californien i USA, hvor jeg trænede hos den forhenværende verdensmester Devon Maitozo og hos den anerkendte amerikanske træner Emma Seely.

I 2003 blev jeg inviteret til CVI i Saratoga, USA og snuppede en fin bronze medalje. Samme år genvandt jeg det danske mesterskab og fik sølv til EM i Saumur i Frankrig.

Sæsonen op mod EM 2005 var meget målrettet: Målet var guld.

Dette blev desværre ”kun” til sølv, da FEI dette år valgte at ændre reglerne radikalt. I stedet for at lave to runder obligatoriske øvelser og to runder kür som førhen, blev 2. runde obligatoriske øvelser erstattet af et teknisk program, som skal indeholde 5 obligatoriske øvelser, men er frit sammensat som küren. Dette var bestemt ikke til min fordel, da jeg altid har været meget stærk i de obligatoriske øvelser og mindre stærk i kür.

Mit forhold til Nadia Zülow er blevet styrket i denne sæson, da jeg valgte at starte på hendes hest, Rubins Universe, til EM 2005. Nadia er meget interesseret i at hjælpe mig i fremtiden for at nå mit mål: Titlen som verdens bedste individuelle voltigeudøver.

I december 2005 påtog jeg mig en ny rolle, da jeg blev træner og sparringspartner for Marie Brandt.

Da begge mine heste, Domingoi og Milano, er ved at være oppe i årene, valgte jeg i januar 2006 at investere i en ny hest, den 9-årige DV vallak, Achim.

I sæsonen 2006 var alle sejl sat til for at erobre guldet til WEG i Aachen, Tyskland. Jeg har været tæt på at nå mit mål flere gange, og dette år følte jeg mig tættere på end nogensinde. Jeg havde fundet nye interessante og svære øvelser til mine programmer, og min gejst og glæde for sporten havde aldrig været større. Desværre var det ikke nok, at jeg havde lagt en masse energi i de mange timers træning, da jeg til et CVI i Holland i juni 2006 sprang korsbåndet i mit venstre knæ. Dette betød, at jeg måtte overvære WEG fra sidelinien som træner for Marie.

I oktober 2006 fik jeg rekonstrueret mit korsbånd og er nu i intensiv genoptræning. Jeg udnytter denne tid, hvor jeg ikke kan træne på hest, til at udvikle nogle andre områder, som jeg tidligere har prioriteret meget lavt. Dette skulle gerne medføre et højere niveau, når jeg senest sæsonen 2008 igen er stævneklar.

2007:

Gennemoptræning af knæ:
2007 gik hovedsagelig med at genoptræne mit knæ. Jeg forsøgte at blive klar til Em, men syntes stadig mit knæ føltes ustabilt og benet var stadig muskelfattig i forhold til det raske knæ. Jeg ville ikke tage nogen chancer ved at starte EM, hvor der ligger ekstra pres på én, og dermed øget risiko for at skade knæet yderligere.

Miss Fitness:
Dog trængte jeg til noget konkurrence og at afprøve nogle personlig grænser. Det resulterede i, at jeg tog udfordringen op med at starte Miss Fitness på bare 23 dage. Det var en kort forberedelse, da jeg både skulle nå diæt, muskeltræning og lave et frit program med koreografi, musik og tøj. Jeg fik hjælp fra Anja Nielsen, som tidligere har vundet Miss Fitness. Dette medførte et længerevarende samarbejde med hende, da hun yderligere også er uddannet coach.

Ny stald
For at effektivisere dagligdagen flyttede jeg Achim og Domingo op på Betinas gård, samt Milano til Syvhøjegård (nabogård til Betina), som er vores base med Ridehal og andre træningsfaciliteter. Det blev til 4 gode år på Træningscenter Dalgård.

2008:

I januar var jeg i Tyskland og træne med Tanja Benedeto, som er tidligere verdensmester. Træningen forløb sammen med et tysk hold fra Flensborg.

Efter den lange pause var det været hårdt at opnå min tidligere form. Det ses desværre også på resultatet til VM 2008. Trods resultatet var jeg meget godt tilfreds med stævnet. Jeg havde arbejdet i et langt forløb med min coach Anja Nielsen og de problemstillinger/løsninger vi havde arbejdet med lykkes, så det var en personlig medalje for mig.

Teamet:
I maj 2008 måtte jeg med stor vemod sige farvel til et mangeårigt og trofast makkerskab med min hest Domingoi. Domingoi blev 22 år.

Grundet manglende stævne erfaring sendte jeg Achim til Sverige, hvor der afholdes langt flere  stævner end i Danmark. Til gengæld låner jeg Rebus der ejes af Johnny Fiskbæk, som har meget stævneerfaring.

Det er ikke bare ”hesteteamet” som er blevet forstærket. Hele fire ryttere står nu bag mit team i dagligdagen og hjælper med hestene. Hvoraf Janni og Trine også er interesseret i at indgå som longefører til træning.

Jeg har også fået ekstra hjælp af Julia Vestergaard til opdatering af min web site samt Martin der nu står for PR.

November 2008 var jeg igen i Tyskland. Denne gang for at træne med den regerende verdensmester Nicola Ströh. Hun bragte mig også i bekendtskab med Michael Gnart, som er professionel danser. Vi skal den kommende sæson arbejde sammen om nye programmer, musik, koreografi samt dragter.  Det var en succesfuld weekend og en ny træningsweekend blev allerede planlagt til januar 2009.

www.nicolastroeh.dk

2009:

År 2009 står i stævnernes tegn. Jeg har prioriteret at starte rigtig mange stævner i år for at opnå stævnerutine igen efter skaden. Ikke blot for mig selv, men sammen med Betina, da det var første sæson, hvor vi rigtig var med i gamet sammen. Vi sluttede vores sæson af med den første medalje til et stort mesterskab sammen, hvilket var bronze til EM Sverige. Det var en fantastisk afslutning på den hårde sæson, hvor der er lagt blod, sved og tårer i fra begge sider.

Samarbejdet med Michael Gnad og Nicola Ströh fortsætter frem til WEG 2010, hvilket jeg er meget glad for. De har været en stor hjælp og støtte til at opnå det sidste hvad angår musik, dragt og koreografi. De passer begge rigtig godt ind i teamet med Betina og jeg, og sammen bringer vi os op på et højere niveau, samtidig med vi har det rigtig sjovt.

Achim er blevet solgt til det svenske landshold, da han fungerede bedre som holdhest end individuel hest. Vi har derimod sagt velkommen til to nye, Cobra og Stolpegårdens Cadillac, som vi håber skal være med os mange år endnu.

Vi ses i 2010, stærkere end nogensinde!